Organisationerne som skal skabe fremtidens EU-debat skal blive langt bedre til at sikre sig ekstern finansiering gennem strategiske partnerskaber. Hvis ikke det sker, vil gennemslagskraften blive mindre og eksistensgrundlaget bliver med tiden sværere at identificere.
Søren Winther Lundby har været Administrerende leder hos Nyt Europa i de seneste 15 år, men fra 1. juli 2015 har han valgt at fortsætte sin karriere i projektet Global Citizen, som han selv var med til at starte for mere end 10 år siden.
I sin tid hos Nyt Europa har Søren været med til at præge den danske EU-debat med arrangementer og projekter, som har haft deltagerdemokratiet som et af sine kerneområder.
Vi har spurgt Søren, hvad han tager med sig fra sin tid i Nyt Europa, og hvad han vil give videre til de organisationer, som skal fortsætte arbejdet med den danske EU-debat.
Hvordan oplever du at Nyt Europa har udviklet sig som organisation i løbet af dine 15 år som leder af organisationen?
”Jeg oplever første og fremmest, at Nyt Europa stadig eksisterer. For 15 år siden fandtes driftsstøtten ikke. Nævnet vedr. EU-oplysning tilbød kun projektstøtte, som vi dengang overlevede på. Herunder et meget stort projekt kaldet Youth2002, hvor vi havde 1.000 unge fra hele Europa på højskole i 14 dage. Og det med henblik på at besvare spørgsmålet: Hvis der kommer en europæisk forfatning, hvad synes I så der skal stå i den? Youth2002 betød, at vi lige akkurat overlevede indtil driftsstøtten blev en realitet.”
Siden driftsstøtten blev indført, har Nyt Europa haft en lille million om året. Lige akkurat nok til at holde afvikling fra døren, men uden at have en reel chance for at sikre næring til den udvikling, som Søren Winther Lundby gerne havde set:
”Jeg har gjort mit bedste for at introducere en række tiltag, som kunne sikre os det ønskede gennemslag: Can I Become a Member? Who is Your Candidate? One Date, Citizen´s Key to Europe, Show us Your Budget, Waves of Democracy, The Great Debate, Global Citizen – for blot at nævne nogle. Alt sammen tiltag som kunne medvirke til at fremme et levende europæisk deltagerdemokrati.”
Har du indtryk af, at projekterne faktisk rykkede noget?
”I en periode gav tiltagene – især Citizens’ Key to Europe – adgang til 12. sal i Berleymont-bygningen. Her rådgav jeg den svenske kommissær Margot Wallström i spørgsmålet om etableringen af en ”demokratisk infrastruktur”. Desværre udeblev gennembruddet på grund af manglende finansiering. Præcis det punkt som er akilleshælen for hele den europæiske bestræbelse på at sikre mere deltagerdemokrati. Pengene er der kort og godt ikke.”
Hvad har været din hovedprioritet i arbejdet hos Nyt Europa?
”Deltagerdemokrati”, dvs. at sikre det levende europæiske demokrati, som er forudsætningen for det europæiske projekts overlevelse og styrke på længere sigt. Mit fokus har i alle årene været at køre en klar føderalistisk linje, med en samtidig understregning af, ”at et EU tættere på borgerne forudsætter et EU, hvor borgerne er tættere på borgerne”. Det er derfor der er brug for en demokratisk infrastruktur. EU’s borgere skal tættere på hinanden for at opdage fælles problemer og muligheder.
I en tid hvor der konstant stilles spørgsmålstegn ved EU-systemet, hvor føderalistisk af mange bliver opfattet som et fyord og hvor deltagerdemokratiet konkurrerer med Facebook, Twitter og Selfie-kultur, har din opgave været stor. Opgaven bliver heller ikke lettere af, at der skal skabes deltagerdemokrati for 500 millioner i stedet for ”bare” 5 millioner. Har opgaven været for stor?
Jeg har i alle årene understreget, hvor vigtigt det er at forstå omfanget af denne opgave. Men desværre er det sådan, at det første offer i debatten om europæisk deltagerdemokrati er sansen for proportioner: Vi overser – og her er den såkaldte JA-side virkelig langsom i opfattelsen – hvad det kræver at skabe et levende europæisk demokrati for ½ milliard mennesker, på tværs af sprog, kultur, sociale forskelle og geografiske afstande. Der mangler ganske systematisk et 0 i de budgetter der er afsat til formålet. Der skal investeres mindst 10 gange mere end det vi ser i dag.
Har du et råd, som du vil give videre til andre EU-relaterede organisationer efter 15 år hos Nyt Europa?
Bevar sansen for proportioner. Vær opmærksom på, hvor enorm den opgave vi står overfor i virkeligheden er. Opsøg tiltag, der har volumen. Tro ikke, at det der fylder meget i din egen bevidsthed nødvendigvis fylder en masse i verden.
Er det nok at bevare proportionssansen, eller skal vi også søge alternative veje for at kunne præge den offentlige debat og oplyse om Europa og EU?
Det er vigtigt at søge nye veje til finansiering. Alle progressive bevægelser skal i løbet af de kommende 10 til 15 år selv tjene deres penge. Alle andre kilder tørrer ud. Medlemsorganisationen (hvor man betaler for at være medlem) afløses af LIKE på Facebook og nye Massive Online Collaboration Platforms, hvor det man bidrager med er engagement og hjernevindinger til fordel for ”problem-solving” – mere end det er økonomi. Opsøg ABC+ alliancen: Alliancen mellem Academia, Business, Civil Society + Politics, men løb ikke efter politiske partier som det første. Undersøg i stedet hvor langt ABC kan komme på egen hånd. Hold øje med, at Lars Løkke Rasmussen og Kristian Tullesen Dahl ikke nedlægger Europanævnet, sådan som de forsøgte under Anders Fogh Rasmussen.
Interviewet er lavet af Peter Parbo
Nyt Europas hjemmeside – http://www.nyteuropa.org/
Global Citizens hjemmeside – http://www.globalcitizen.net/