
RESUME Danske gymnasieelever ser sig selv som både danske og europæiske borgere og er generelt åbne over for andre kulturer. Det viser en stor, landsdækkende meningsmåling med 2.577 respondenter fra 40 danske gymnasier, som Tænketanken EUROPA har gennemført i efteråret 2016. Målingen skal ses i lyset af den intensive debat om danskhed, som i øjeblikket raser.
Sammenlignet med andre målinger er gymnasieeleverne mere åbne over for kulturel og etnisk mangfoldighed i det danske samfund end befolkningen som helhed. Danske gymnasieelever møder mennesker, som de ikke kender, med tillid. Religiøst tilhørsforhold og nationalitet spiller ikke nogen udslagsgivende rolle for, hvorvidt eleverne har tillid til fremmede.
Gymnasieeleverne synes i høj grad, at folk, der kommer til Danmark, skal have lov til at beholde deres eget sprog – men samtidig bør alle lære dansk. Generelt er der også opbakning til, at alle, der bor, arbejder og betaler skat i Danmark, bør have stemmeret ved folketingsvalg. Her er kravet om dansk statsborgerskab ikke afgørende for de danske gymnasieelever. I stedet mener de, at dem, der yder til samfundet, også skal nyde politiske rettigheder som borgere.
Den offentlige debat om udlændinge, hvor nogle partier og meningsdannere ser udlændinge som trusler mod dansk kultur, har ikke sat sig i holdningerne på gymnasierne. Lidt over halvdelen af de adspurgte mener, at flygtninges medbragte kultur enten beriger dansk kultur eller ikke udfordrer dansk kultur. Kun 24 pct. ser flygtningenes kultur som en trussel.
HOVEDKONKLUSIONER
Danske gymnasieelever føler sig i høj grad både som danske og europæiske borgere. Hele 91 pct. af dem, der føler sig som danske borgere, angiver samtidig, at de føler sig som europæiske borgere. Det viser en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse med besvarelser fra 2.577 gymnasieelever, som Tænketanken EUROPA har gennemført.
Undersøgelsen viser, at gymnasieeleverne har relativ stor tillid til andre mennesker – og mere bemærkelsesværdigt: at tilliden er helt uafhængig af religiøse tilhørsforhold eller nationalitet.
Gymnasieeleverne tillægger i ringe grad dansk statsborgerskab betydning ift. stemmeret ved danske folketingsvalg. 84 pct. mener til gengæld, at alle, der bor, arbejder og betaler skat i Danmark, bør have ret til at stemme.
Denne yde-for-at-nyde-tilgang går igen ift. sprog. Her angiver 83 pct. af eleverne, at folk, der kommer til Danmark, skal have lov til at beholde deres fremmedsprog, men samtidig angiver 88 pct., at alle skal lære dansk. Eleverne ønsker altså fremmedsprog og det danske sprog i sameksistens.
Ifølge undersøgelsen mener 56 pct. af de adspurgte, at dansk kultur påvirkes positivt (29 pct.) af flygtninges ankomst til Danmark eller ikke påvirker dansk kultur (27 pct.), mens kun 24 pct. mener, at dansk kultur påvirkes negativt.
Kilde: Tænketanken Europa